De færreste opdager rotter, mens de stadig holder sig under jorden. Først når der kradser i væggen om natten, når hunden står og stirrer på et gulvafløb, eller når naboen fortæller, at han har set en rotte løbe langs hækken, går det op for de fleste, at problemet har været der et stykke tid. Og på det tidspunkt har rotterne som regel fundet en fast vej ind.
Rotter bor i kloakken hele året
Kloaksystemet er et ideelt levested. Der er føde, der er vand, der er varme om vinteren, og der er ingen rovdyr. Rotter opholder sig derfor i kloakken året rundt, uden at nogen på overfladen mærker noget til det. De bevæger sig frit gennem systemet og kan tilbagelægge lange strækninger på en nat.
Grunden til, at de pludselig dukker op i en have eller et bryggers, er næsten altid den samme. Der er kommet en åbning i systemet, som ikke var der før. En samling, der har givet efter. En revne i et betonrør. Et gammelt afløb, der aldrig blev lukket ordentligt, da badeværelset blev bygget om. Rotten leder ikke efter en vej ud af kloakken, den finder den tilfældigt og bruger den derefter.
Det forklarer også, hvorfor problemet ofte optræder i klynger på samme vej. Ledningerne er lagt samtidig, de er af samme materiale, og de bliver nedbrudt i nogenlunde samme tempo.
Anmeldelsen er lovpligtig
Ser man en rotte eller tegn på rotter, har man pligt til at anmelde det til kommunen. Det står i rottebekendtgørelsen, og det gælder både inde og ude. Anmeldelsen sker typisk digitalt på kommunens hjemmeside, og på de fleste kommuners sider kan man se, hvor hurtigt man kan forvente besøg. Rotter set indendørs behandles hurtigere end rotter i en have eller et udhus.
Selve bekæmpelsen er kommunens ansvar. Den udføres af kommunens egen rottebekæmper eller af et firma, kommunen har indgået aftale med, og den er betalt på forhånd over ejendomsskatten. Man skal med andre ord ikke betale for besøget, når det først kommer.
Til gengæld må man ikke selv gå i gang. Brug af rottegift kræver autorisation, og der er gode grunde til det. Forkert brugt gift rammer kæledyr, husdyr og vilde dyr, og den bidrager til, at rotterne udvikler resistens. Fælder og fysisk rottesikring må man derimod gerne bruge.
Bekæmpelse uden reparation løser ikke noget
Rottebekæmperens opgave er at fjerne de rotter, der er kommet op, og at finde ud af, hvor de kommer fra. Han kan bruge en røgprøve, hvor der blæses røg ind i afløbssystemet, og hvor røgen så viser sig præcis dér, hvor systemet ikke er tæt.
Men han reparerer ikke kloakken. Og så længe hullet er der, kommer der nye rotter. Det er derfor, mange grundejere oplever, at problemet forsvinder i nogle uger og så vender tilbage. Skal man af med rotter i kloakken for alvor, skal årsagen findes og udbedres af en kloakmester.
Regningen for kloakken lander hos grundejeren
Her overrasker ansvarsfordelingen mange. Bekæmpelsen er gratis, men reparationen er ikke. Konstaterer rottebekæmperen, at rotterne kommer fra en defekt på grundejerens del af kloakken, udsteder han en henstilling om at få den udbedret. Undersøgelsen og reparationen betaler grundejeren selv.
Peger undersøgelsen derimod på den offentlige del af systemet, er det kommunen eller forsyningen, der tager sig af det. Grænsen går som hovedregel ved skel, men i nogle tilfælde kan ansvaret strække sig til ledninger lige uden for matriklen.
Inden arbejdet sættes i gang, er det værd at kontakte sit forsikringsselskab. En utæt kloak som følge af almindeligt slid og alder dækkes typisk ikke, mens pludselige skader ofte gør. Uanset udfaldet er dokumentation for skadens art og placering en forudsætning for, at sagen overhovedet bliver behandlet.
Tegnene, der er værd at reagere på
Rotter giver sig til kende længe før, man ser dem. Kradse- eller pibelyde fra rør og vægge er det tydeligste tegn, særligt om natten. Dertil kommer huller i jorden nær brønde og nedløb, ekskrementer på størrelse med en olivenkerne, og gnavemærker på træværk og plastrør.
Sætninger i belægningen hører også til billedet. Når en kloak er utæt, skyller vandet gradvist jorden væk under fliserne, og resultatet bliver en lavning eller en flise, der pludselig ligger skævt. Ofte er det den samme åbning, der giver både sætningen og rotterne.
Endelig kan lugt være et signal. Kommer der kloaklugt i haven eller omkring en brønd, er systemet ikke tæt, og er der hul nok til, at lugten kan slippe ud, er der som regel også hul nok til, at en rotte kan komme igennem.
Forebyggelse betaler sig
Grundejeren har ifølge miljøbeskyttelsesloven pligt til at begrænse rotternes levemuligheder på sin ejendom. I praksis handler det om vedligehold. Brønde og stikledninger skal være tætte, dæksler skal slutte til, og huller i sokkel, tagfod og udluftningskanaler skal lukkes.
I områder med tilbagevendende problemer kan en godkendt rottespærre monteres i stikledningen. Den fungerer som en mekanisk kontraventil, der lukker for rotternes vej op, uden at hindre afløbet. Den erstatter ikke en tæt kloak, men den er et fornuftigt supplement på ældre ejendomme.
Det billigste tidspunkt at gøre noget er, inden rotterne er der. Det næstbilligste er, mens man stadig kun kan høre dem.
