tirsdag den 5. november 2024
Dygtige medarbejdere giver succes
april 5, 2018
Redaktør

Dygtige medarbejdere giver succes

Rengøringsfirmaet Anders Andersens Rengøring har med stor succes håndteret daglig rengøring, vinduespolering og ejendomsservice i næsten 50 år. Hos virksomheden oplever man nemlig en høj tilfredshed og ikke mindst loyalitet blandt deres kunder, hvilket de mener, at de kan takke deres dygtige medarbejdere for.

Rengøring er et håndværk

Hos Anders Andersens Rengøring arbejdes der ud fra devisen om, at rengøring er et håndværk – dvs. rengøring er et fag, der kræver træning og ikke mindst de rette kvalifikationer. Derfor lægger de bl.a. stor vægt på, at den enkelte medarbejder får den oplæring der skal til for at kunne udføre arbejdet på den bedst mulige måde, da dette giver både den rette kvalitet og effektivitet i arbejdet.  

At finde medarbejdere med de rette kvalifikationer og at give disse den rette oplæring er ifølge virksomheden selv én af søjlerne i deres kvalitetssikring. Netop kvalitetssikring er et af de parametre, der har været utrolig afgørende for virksomhedens succes, og derfor holder de i virksomheden fast i den overbevisning, at det gode rengøringshåndværk skal dyrkes for at få succes med deres forretning.  

Mere fokus på arbejdsmiljø

Motiverede og glade medarbejdere er en forudsætning for at skabe gode resultater. Dette er overbevisningen hos Anders Andersens Rengøring, som synes at gennemsyre virksomhedens aktiviteter. I virksomheden er det derfor tydeligt, at der hersker en stor respekt for medarbejdernes indsats, hvilket kommer til syne gennem en målrettet fokus på et godt arbejdsmiljø – både når det kommer til fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Af samme grund holder de også nøje øje med sygefravær for at kunne hjælpe den enkelte medarbejder i god tid.

Som et yderligere bevis på virksomhedens indsats inden for bl.a. arbejdsmiljø tilbyder de hos Anders Andersens Rengøring også svanemærket rengøring. Ud over at svanemærket sender et signal til kunder om, at rengøringsservicen tager et stort hensyn til miljøet i forhold til bl.a. kemikalier, så giver det også udtryk for, at virksomheden lever op til en række krav om ordnede lønforhold, gode medarbejderforhold og ikke mindst arbejdsmiljø. Derfor er man hos Anders Andersens Rengøring også meget glade for deres Svanemærke, så de kan vise omverdenen, at de sætter et stort fokus på arbejdsmiljø.

Høj anciennitet blandt medarbejdere

Den målrettede indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne kan også ses i ancienniteten af medarbejderne. I rengøringsbranchen er der typisk en tradition for meget udskiftning blandt medarbejderne og dermed korte ansættelsesforhold. Hos Anders Andersens Rengøring er det lykkes dem at bryde med denne triste tradition og dermed fastholde flere års anciennitet hos deres rengøringshåndværkere. Denne statistik glæder naturligvis rengøringsvirksomheden, og de tolker det som et klart signal om, at medarbejderne er glade for deres arbejde og deres arbejdsgiver.

Hos Anders Andersens Rengøring fremhæver man også den høje anciennitet blandt medarbejderne som en vigtig ingrediens i opskriften på kvalitetsarbejde. Med færre ressourcer tildelt træning af nye medarbejdere kan man i dette rengøringsfirma nemlig bruge sin energi på at sammensætte de gode rengøringsløsninger til den enkelte kunde. Spørger man virksomheden selv, er der derfor ingen tvivl om, at indsatsen med at skabe tilfredse medarbejdere breder sig som ringe i vandet og skaber den succesfulde forretning, som de har i dag.

Social bevidsthed svarer sig

Anders Andersens Rengøring har i mange år aktivt indarbejdet den sociale bevidsthed i deres forretning – og det mener de, kan betale sig. Deres kunder belønner nemlig de mange indsatser inden for miljøhensyn og ikke mindst arbejdsmiljø med mange års loyalitet, og hos virksomheden er man derfor utrolig stolte af at kunne fejre flere 40 års jubilæer blandt deres kunder. Den sociale bevidsthed giver nemlig en kvalitet i arbejdet, som efterspørges blandt rigtig mange virksomheder.

Populære kategorier

Nyeste indlæg

Relaterede Artikler

Populære kategorier

Nyeste indlæg