Mange drømmer om at slippe for 9-16-jobbet og starte deres egen virksomhed. Her kommer vi med tre idéer til virksomheder, du kan starte med det samme.
Hvis man lykkes som iværksætter betyder det økonomisk uafhængighed og ikke mindst frihed. Men mange ender med at efterlade drømmen på sidelinjen, da det kan være svært at skulle jonglere børn, familieliv, regninger og de opstartsomkostninger det koster, når man skal starte sin egen virksomhed.
Det er ikke let eller billigt at starte en virksomhed. Men der findes idéer til virksomheder, hvor man ikke behøver at brække nakken. Her kommer tre virksomheder, som du kan starte i dag.
-
Mentor
Hvis du brænder for uddannelse og kan lide at være omkring børn, kan du starte en mentor-virksomhed. Der er mange forældre, som leder efter kyndige mentorer og lektiehjælpere, som er til at betale.
Du kan hjælpe børn og unge med generel lektiehjælp, eller fokusere på specifikke områder som engelskundervisning eller matematik. Hvis du gerne vil gøre en reel forskel i dit lokalsamfund er det helt sikkert en god forretning at starte.
Hvis du ikke vil være alene om jobbet, kan du forsøge at finde andre mentorer og lektiehjælpere. Hæng eventuelt sedler op på dit lokale bibliotek, hvor du skriver, at du søger medarbejdere til din forretning. Hvis du bor i en by med et universitet, kan du også hænge sedler op der, og spørger efter studerende, som vil tjene lidt ekstra.
Når du skal have nye kunder i butikken, kan du hænge sedler op i skoler, børnehaver, biblioteker og andre steder, hvor familier ofte kommer.
-
E-handel
Handel på nettet er i vækst som aldrig før. Flere og flere vælger internettet frem for fysiske butikker, når de skal handle.
Det er en gylden mulighed for iværksættere. Det betyder nemlig, at det bliver nemmere for små virksomheder at komme på banen. Virksomheder, som har med handel på internettet at gøre, kan ende med at blive fede pengemaskiner. Selv små online niche-butikker kan give tage fart.
Når du skal skaffe de produkter du gerne vil sælge, kan du eventuelt selv importere dem fra internettet.
Du kan starte næsten hvilken som helst butik og begynde at sælge lige det, du synes er mest spændende. Tilbehør til smartphones, håndtasker, tøj, sko, smykker, sminke – listen er uendelig.
-
Rengøring
Rengøringsbranchen er en populær størrelse og der er meget konkurrence. Men efterspørgslen efter rengøringsservice er konstant – skidtet ligger sig stadig, og nogen skal jo feje det op.
Både privatpersoner og virksomheder har brug for rengøringsaftaler, og det kan hurtigt blive til mange kunder, hvis du starter en rengøringsvirksomhed. Det er vigtigt, at ansætte medarbejdere med erfaring inden for rengøringsbranchen så du sikrer dig, at jobbet bliver gjort pænt og ordenligt.
Tænk over, om der er nogle steder i dit lokalsamfund, som kunne have nytte af netop dit rengøringsfirma. Det kunne for eksempel være en frisør. Den bedste måde at få nye kunder på, er ved at gribe knoglen og ringe til dem. Ring eventuelt lidt i lukketid og spørg, om de ikke kunne være interesserede i at prøve din rengøringsservice. Hvis de kan lide din service, kan du prøve at få en fast aftale i hus.